20. AUG 2019 • 17:17SPORT

Jan Ø. Jørgensen brager videre til tredje runde ved VM

15.-seedede Tommy Sugiarto var ingen hindring for Jan Ø. Jørgensen i anden runde af VM.

Jan Ø. Jørgensen ramte et højt niveau, da han tirsdag spillede sig videre til tredje runde ved VM i badminton.



Den 31-årige dansker fejede i momenter indonesiske Tommy Sugiarto af banen og vandt 21-11, 21-15. Jørgensen er dermed klar til tredje runde - turneringens ottendedelsfinale.



Jan Ø. Jørgensen sad over i første runde, da franskmanden Brice Leverdez forinden havde trukket sig med en skade.

Han viste dog ingen tegn på rust mod Sugiarto, som halsede efter i første sæt.

Blot 15 minutter tog det for den dominerende dansker at tage sættet, og han fortsatte tempoet fra starten af andet sæt.

2-0 blev til 5-1, der blev til 9-2, og Sugiarto kunne slet ikke følge Jørgensens tempo.

Indoneseren vågnede en anelse op ved at vinde fire point på stribe, og kort efter sammensatte den 15.-seedede spiller en ny stime på tre point.

Tommy Sugiarto sneg sig op på 15-19, men danskeren smashede sejren hjem på første matchbold.



I tredje runde møder danskeren vinderen af opgøret mellem Heo Kwang-hee fra Sydkorea og Jonatan Christie fra Indonesien.



Ligesom Jørgensen fik Anders Antonsen en walkover i første runde på grund af et afbud. Han møder i anden runde Liew Daren fra Malaysia.

Også Hans-Kristian Vittinghus repræsenterede Danmark i herresingle, men han tabte i første runde til andenseedede Chou Tien Chen fra Taiwan.



En skade holder Danmarks største badmintonstjerne, Viktor Axelsen, ude af VM.

I damesingle røg den ene af de to danske deltagere ud tirsdag. Line Kjærsfeldt tabte i tre sæt til vietnameseren Vu Thi Trang. Sejrscifrene lød på 21-19, 13-21, 21-11.

Line Kjærsfeldt var seedet som nummer 15, og derfor sad hun over i første runde i lighed med de øvrige seedede spillere.



Blandt dem er Mia Blichfeldt, som derfor endnu ikke har været i aktion ved VM. Onsdag møder hun belgieren Lianne Tan i anden runde.



/ritzau/

16. SEP 2019 • 18:46 FOR ABONNENTER

Cirkus til fordel for soldaterfamilier

16. SEP 2019 • 17:35 FOR ABONNENTER

Åbningstalen: En hyldest til de kulturfrivillige

16. SEP 2019 • 16:10

Tankstationer har hævet prisen

Mest læste

15. SEP 2019 • 19:58SPORT

BHS-Almeborg tager historisk sejr

15. SEP 2019 • 13:16 FOR ABONNENTER

I dag kører han sit sidste løb

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager