24. AUG 2019 • 01:18SPORT

Antonsen er i VM-semifinalen: Hvad er det, der sker?

22-årige Anders Antonsen er i semifinalen ved VM i badminton efter en sejr over tredjeseedede Chen Long.

Den 22-årige danske badmintonspiller Anders Antonsen havde svært ved at forstå sin sejr i kvartfinalen ved VM i badminton i Schweiz.



- Jeg gik og kiggede op på pointtavlen mod slutningen og tænkte, "hvad er det, der sker?", siger 22-årige Antonsen til TV2 Sport efter kampen.

Femteseedede Antonsen leverede en pragtindsats mod den tredjeseedede olympiske mester, kinesiske Chen Long, og vandt med cifrene 22-20, 21-10.

Med sejren i kvartfinalen har Antonsen sikret sig sin første VM-medalje i karrieren, da begge tabende semifinalister modtager en bronzemedalje.



- Det er kæmpe stort at vinde en VM-medalje. Det er stort at have den på cvet allerede nu. Det er jeg stolt over, siger han til TV2 Sport.

I semifinalen skal danskeren møde den 20-årige, 12.-seedede Kantaphon Wangcharoen fra Thailand, der overraskende slog andenseedede Chou Tien Chen fra Taiwan i kvartfinalen.



- Det er ikke slut endnu. Der er flere kampe. Jeg startede med et mål, der hed medalje. Nu har jeg et mål om at komme i finalen, siger Antonsen.

/ritzau/

17. SEP 2019 • 18:15 FOR ABONNENTER

'Vi har brug for et kulturhus'

Mest læste

17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER

Kommentar: Københavneri – og dog

16. SEP 2019 • 15:23 FOR ABONNENTER

Fodbolddommer efter 'ensidig' kritik: Hvad vil TV2 opnå?