8. NOV 2019 • 14:51SPORT

Nordirsk landstræner tager over i fodboldklubben Stoke

Michael ONeill er ny manager i Stoke, men står alligevel i spidsen for Nordirland i de kommende kampe.

Nordirlands landstræner, Michael ONeill, bliver manager for fodboldklubben Stoke, der befinder sig i den næstbedste engelske række.



Det meddeler Stoke på sin hjemmeside, hvor det oplyses, at han har skrevet under på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2023.

I 2016 blev ONeill den første træner, der førte Nordirland til en EM-slutrunde. Ved den lejlighed nåede Nordirland frem til ottendedelsfinalen, hvor ONeills tropper tabte til Wales.

I første omgang fortsætter ONeill som landstræner for Nordirland.



Stoke skriver på sin hjemmeside, at den tidligere midtbanespiller har ansvaret, når Nordirland i de kommende uger møder Holland og Tyskland i EM-kvalifikationen.

Nordirland ligger på tredjepladsen i gruppe C, hvor der er tre point op til Holland og Tyskland på de to øverste pladser.

I Stoke tager Michael ONeill over efter Nathan Jones, der blev fyret i begyndelsen af november.

Stoke rykkede ned i Championship i sæsonen 2017/18, og i øjeblikket ligger holdet sidst i rækken med otte point for 15 kampe.



/ritzau/

Mest læste

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet