22. NOV 2019 • 07:08SPORT

Maradona ombestemmer sig og fortsætter i bundklub

Diego Maradona forbliver træner for Gimnasia. Den argentinske fodboldlegende sagde ellers op i onsdags.

Fodboldlegenden Diego Maradona fortsætter alligevel som træner for den argentinske klub Gimnasia.



Det skriver han på Instagram.

- Jeg er meget glad for at annoncere, at jeg forbliver træner for Gimnasia, skriver Maradona.

Det er blot to dage siden, at den 59-årige argentiner sagde sit job op efter mindre end tre måneder i trænersædet.

Siden har tilhængere demonstreret foran klubbens anlæg med krav om, at Maradona skulle vende tilbage. Det ønske bliver altså nu efterkommet.

- Jeg håber, at ledelsen vil stille de forstærkninger til rådighed, som jeg er blevet lovet, skriver Maradona.

Han overtog holdet i begyndelsen af september, hvor det lå sidst i den bedste argentinske række, der rummer 24 hold.

Siden har Gimnasia spillet otte kampe med Maradona på sidelinjen og vundet tre af dem. Det har flyttet holdet frem til en placering som tredjesidst.



/ritzau/

Mest læste

DØGNETS MEST LÆSTE

UGENS MEST LÆSTE

MÅNEDENS MEST LÆSTE

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet