10. JAN 2019 • 18:05UDLAND

BLÅ BOG: Nicolás Maduro har været præsident siden 2013

Nicolás Maduro har torsdag taget hul på en ny præsidentperiode i kriseramte Venezuela. Læs mere om ham her.

Navn: Nicolás Maduro Moros.



Født: 23. november 1962 (56 år).

Fødested: Caracas, Venezuela.



Nationalitet: Venezuelansk.



Civilstand: Gift med Cilia Flores.

Karriere: Arbejdede som buschauffør i Caracas, inden han blev en del af fagbevægelsen og siden indledte en politisk karriere.

Blev udpeget som Venezuelas udenrigsminister i 2006. I 2012 blev han af den siddende præsident Hugo Chávez udpeget som vicepræsident.



I marts 2013, da Chávez døde, blev han indsat som præsident.



Han vandt i maj 2018 et omstridt præsidentvalg, der er blevet erklæret ugyldigt af blandt andet EU og USA. Torsdag 10. januar er han dog taget i ed og har dermed indledt en ny præsidentperiode.



Kilde: Reuters.



/ritzau/

SENESTE UDLAND

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

20. MAR 2019 • 12:03 FOR ABONNENTER

Onsdagens leder: Hvem kan samle 3F?

Mest læste