11. JAN 2019 • 10:55UDLAND

De første amerikanske soldater har forladt Syrien

Ti af USAs pansrede køretøjer og nogle lastbiler er torsdag aften kørt ud af Syrien, meddeler observatør.

Den amerikanskledede koalition i Syrien har indledt tilbagetrækningen.

USA har indledt "processen med vores velovervejede tilbagetrækning fra Syrien", oplyser koalitionens talsmand, oberst Sean Ryan, i en meddelelse.

Af hensyn til sikkerheden vil han ikke oplyse yderligere om, hvornår soldaterne ventes at være ude af Syrien, eller hvor soldaterne befinder sig.

Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der overvåger situationen i Syrien gennem et netværk af kilder og aktivister, siger til nyhedsbureauet AFP, at tilbagetrækningen blev indledt torsdag aften.

Ifølge observatoriet kørte en kortege bestående af ti pansrede køretøjer og nogle lastbiler ud af byen Rmeilan i det nordøstlige Syrien og videre ind i Irak.



USAs præsident, Donald Trump, meddelte kort før jul, at de amerikanske soldater nu trækkes ud af Syrien.

Men siden har der været blandede signaler fra højtstående embedsmænd og uklarhed om, hvornår det skulle ske.

USA har omkring 2000 soldater udsendt til Syrien. De har støttet Syriens Demokratiske Styrker (SDF) i kampen mod Islamisk Stat.

SDF er ledet af kurdiske styrker, der nu er bekymrede for, om der venter en tyrkisk offensiv, efter at amerikanerne har trukket sig ud.



/ritzau/Reuters

18. JAN 2019 • 18:56 FOR ABONNENTER

Mindre byer vil også have del i nye boliger

18. JAN 2019 • 18:45 FOR ABONNENTER

Flere maner til forsigtighed om byggeri af mange boliger

18. JAN 2019 • 16:32 FOR ABONNENTER

Tv-hold opsporer japaner i Pedersker

Mest læste