18. JAN 2019 • 19:05UDLAND

Politi massivt til stede på skole i Stockholm

Flere elever og lærere skal have barrikaderet sig i et klasselokale af frygt for en knivmand.

Svensk politi var fredag eftermiddag massivt til stede på en skole i Solna, der ligger nord for Stockholm.

Her havde flere elever og lærere barrikaderet sig inde i et klasseværelse, da en knivbevæbnet person angiveligt var på fri fod på skolen. Det skriver Aftonbladet.



Politiet har søgt området igennem uden at finde nogen person, som ikke havde et ærinde på skolen.

Ved 17-tiden var politiet stadig til stede på skolen for at skabe tryghed, skriver nyhedsbureauet TT.

- Vi har ikke fundet nogen uvedkommende person og heller ikke nogen sårede, siger Eva Nilsson, der er pressetalskvinde ved politiet i Stockholm, til TT.

Opkaldet til alarmcentralen kom ved 15-tiden. Politi på stedet oplyser til SVT Nyheter, at en elev havde slået alarm om, at en eller to maskerede drenge var trængt ind på skolen med en knivlignende genstand.



Aftonbladet skriver, at flere børn i folkeskolealderen blev ført ud fra skolen af politiet.

Det svenske politi ville ikke umiddelbart kommentere episoden, men fortalte, at det var til stede med fem patruljevogne.



/ritzau/

15. OKT 2019 • 16:50 FOR ABONNENTER

Hun skal få bundlinjen til at løfte sig

15. OKT 2019 • 15:56 FOR ABONNENTER

Butikken fejrer jubilæum: 75 år og stadig i fin form

15. OKT 2019 • 14:46 FOR ABONNENTER

Maria Hach godkendt som ny næstformand

Mest læste

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet