15. APR 2019 • 12:04UDLAND

Aktivister i Sudan siger hæren vil opløse protestaktion

På sociale medier opfordrer aktivistgruppe folk til at gå på gaden for "beskytte jeres revolution".

Der bliver mandag gjort forsøg på at opløse en protestaktion foran forsvarsministeriet i hovedstaden Khartoum. Her sidder demonstranter på pladsen foran ministeriet.



Det oplyser Sudans ledende protestgruppe.

Gruppen SPA opfordrer på sociale medier folk til at slutte sig til deres aktion for "beskytte jeres revolution".



Sudans militær er under massivt pres fra demonstranter og fra vestlige regeringer for at overdrage magten til en ny civil regering. Det er tiende dag i træk, at masseprotester fortsætter i de centrale dele af Khartoum.

Tusindvis af mennesker har slået lejr uden for komplekset, som udgør forsvarsministeriet. Det sker, efter at demonstranternes ledere har udstedt krav til det militære råd. Det har magten efter afsættelsen af landets veteranleder, præsident Omar al-Bashir.



Sudans militære råd meddelte mandag formiddag, at det er blevet omstruktureret, og at general Hashem Abdel Muttalib Ahmed Babakr er indsat som ny hærchef.



Som hans næstkommanderende er udnævnt general Mohamed Othman al-Hussein, hedder det i en erklæring fra rådet.



Det regerende militærråd meddelte søndag, at det har fjernet forsvarsminister Awad Ibn Auf. Det har fyret landets udsending i USA samt udpeget en ny spionchef.

Forsvarsministeren var indtil fredag aften leder af det militærråd, der regerer Sudan, efter Bashir tidligere på ugen blev afsat.



Også Sudans charge daffaires i Washington, Mohamed Atta, er fyret.



Han er tidligere chef for den frygtede efterretningstjeneste. Under hans ledelse blev undertrykkelsen af oppositionen og kritiske medier optrappet.

Da Atta rykkede til Washington, blev han erstattet af Salah Gosh, som blev fjernet fra posten lørdag.



Sudans nye midlertidige leder, general Abdel Fattah al-Burhan, lovede lørdag i en tv-tale, at han vil "fjerne regimet og dets symboler".

/ritzau/AFP

15. OKT 2019 • 20:11 FOR ABONNENTER

Guide: Rønne byder på mange aktiviteter i ferieugen

15. OKT 2019 • 18:50 FOR ABONNENTER

En halv løsning var ikke en mulighed for forlist projekt

Mest læste

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet