18. APR 2019 • 07:48UDLAND

14 buspassagerer er blevet skudt i Pakistan

Flere mænd skulle have stoppet bussen og tvunget passagererne til at stå af, hvorefter de blev skudt.

14 passagerer om bord på en bus er blevet skudt i det sydvestlige Pakistan.

Flere mænd skulle have ligget i baghold og stoppet bussen på en motorvej.



Mændene tvang passagererne til at stå af, hvorefter de blev skudt.



Ifølge en talsmand i landet er det uklart, hvad motivet er bag drabene.

Bussen havde over 30 personer ombord og var på vej til den sydvestlige havn i Gwadar.



Der er endnu ingen, der har påtaget sig ansvaret for angrebet.

Ifølge nyhedsbureauet AP er det normalt, at separatister fra Baluchistan angriber personer fra provinsen Punjab, da landets militær, som separatisterne kæmper mod, er domineret af folk fra Punjab.

/ritzau/AP

20. JUL 2019 • 17:19 FOR ABONNENTER

Farverigt galleri er åbnet i Rønne

20. JUL 2019 • 16:10 FOR ABONNENTER

Feltpræst siger farvel til Afghanistan

Mest læste