22. APR 2019 • 12:41UDLAND

Sri Lankas politi finder detonatorer til bomber på station

12 detonatorer lå spredt på busstation, mens 75 andre blev fundet i en affaldsspand.

Politiet i Sri Lanka har på en busstation i hovedstaden Colombo Sri fundet 87 detonatorer til bomber.



De blev fundet på byens største busstation.

12 af detonatorerne lå spredt ud over stationen, mens man fandt 75 andre i en affaldsspand lige i nærheden.



Det oplyser politiet.



Soldater og politifolk er mandag i gang med en større eftersøgning, efter en stribe selvmordsbomber påskedag kostede mindst 290 mennesker livet.

Blandt de dræbte er tre danske børn.

Ingen har endnu taget skylden for de blodige aktioner. Men ifølge Sri Lankas regering er det en lokal islamistisk organisation, National Thowfeek Jamaath, der står bag.

Man mistænker, at et internationalt terrornetværk har deltaget i planlægningen af angrebene, der var rettet mod katolske kirker og luksushoteller i Sri Lanka.



/ritzau/AFP

Mest læste