11. AUG 2019 • 15:28UDLAND

Moskva advarer Google mod at støtte illegale aktioner

Rusland anser det for indblanding i russiske anliggender, hvis Google ikke reagerer på russiske klager.

Efter masseprotester i Moskva har et russisk datatilsyn advaret Google om, at selskabet må gribe ind over for oplysninger om "illegale begivenheder", når det omfatter mange mennesker.



Google advares om, at Rusland anser det for indblanding i russiske anliggender, hvis ikke selskabet reagerer på de russiske klager.



Den russiske klage kommer fra tilsynet Roskomnadzor, dagen efter at op mod 50.000 tilhængere af den russiske opposition deltog i en regeringsfjendtlig demonstration som en reaktion på, at en række lokalpolitikere i Moskva ikke får mulighed for at stille op ved Moskvas lokalvalg i næste måned.

Demonstrationen forløb fredeligt i forhold til tidligere, hvor politiet foretog omkring 2000 anholdelser. Men 70 mennesker blev tilbageholdt i Moskva, og 80 andre tilbageholdtes ved en ikke tilladt støttedemonstration i Sankt Petersborg.

Blandt de anholdte i Moskva var en tv-direktør, som søndag var i kritisk tilstand, fordi han var blevet nægtet insulin.

Lørdagens demonstration var den seneste i en bølge af protester mod styret under præsident Vladimir Putin. De finder sted netop som den russiske leder har markeret, at han har været 20 år ved magten.



"Giv os retten til at stemme" og "I har løjet nok for os", hed nogle af de gennemgående slogans på demonstranternes plakater.

Arrangørerne bag demonstrationen er tæt på den fængslede oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj.

En stor del af Navalnijs virke er at rapportere om påstået korruption blandt magthaverne - ikke mindst i kredse tæt på Putin.

En af de politikere, som er tæt på Navalnij, og som ikke har fået lov til at opstille, Ljubov Sobol, har sultestrejket i uger i protest.

Oppositionen siger, at der bliver slået hårdt ned på demonstranter, fordi regeringen er bekymret for, at der er tiltagende opbakning til oppositionen.



/ritzau/AFP

SENESTE UDLAND

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

20. AUG 2019 • 11:55 FOR ABONNENTER

Klar til den tredje Handicap Tour Coop Bornholm

20. AUG 2019 • 08:12

21 bilister kørte for stærkt

20. AUG 2019 • 05:53

Han udgiver sin 40. bog

19. AUG 2019 • 21:19

Nyt liv i Snellemark

Mest læste

18. AUG 2019 • 16:17SPORT

Solon gjorde det igen

17. AUG 2019 • 17:37SPORT

Point til unge NB’ere

17. AUG 2019 • 09:53 FOR ABONNENTER

Klar melding: Mathias Jensen vil rydde bordet