13. AUG 2019 • 18:54UDLAND

Mindst 40 døde i Bangladeshs værste dengue-udbrud

Bangladesh kæmper med overfyldte hospitaler, hvor tusinder er indlagt med den frygtede virusinfektion dengue.

Mindst 40 mennesker er døde af denguefeber som følge af det værste udbrud, der er set i Bangladesh nogensinde.

Det oplyser myndighederne i Bangladesh.

Den myggebårne infektion, som forårsager influenzalignende symptomer, der kan være dødbringende, forekommer normalt i sydøstasiatiske lande mellem juni og september. I år har sygedommen haft kolossale proportioner.



Mere end 44.000 mennesker har siden januar været indlagt med sygdommen, mens 2100 er indlagt lige nu, oplyser embedsmand i sundhedsministeriet Ayesha Akhter.



Lokale medier i Bangladesh har anslået antallet af døde langt højere end myndighederne, og flere rapporterer, at dødstallet passerede 100 sidste uge.

Det frygtes, at sygedommen vil sprede sig yderligere, da der bliver afholdt den muslimske højtid Eid, hvor hundredtusinder forlader byerne for at besøge deres familier på landet.

Landets sundhedsminister sagde, at udbruddet "gradvist bliver reduceret", mens han indviede en akut dengueafdeling på et hospital i Dhaka i denne uge.

Denguefeber smitter ikke fra person til person, men et smittet menneske kan overføre sygdommen til en ny myg.

Sygdommen kan give høj feber, udslæt, hovedpine og muskelsmerter, der minder om alvorlig influenza. Andre oplever kun mild feber eller ingen symptomer.



I sjældne tilfælde kan denguefeber føre til, at blod ikke kan koagulere. Det kan være en alvorlig og potentielt livstruende tilstand.



/ritzau/AFP

18. AUG 2019 • 17:16 FOR ABONNENTER

Bornholmsk rejsesjak bygger luksusvillaer i Nordsjælland

18. AUG 2019 • 16:17SPORT

Solon gjorde det igen

Mest læste

18. AUG 2019 • 16:17SPORT

Solon gjorde det igen