19. AUG 2019 • 08:38UDLAND

Prokurdiske borgmestre mister embedet efter terroranklager

Den tyrkiske regering erstatter flere prokurdiske borgmestre efter anklager om støtte til PKK-bevægelsen.

Den tyrkiske regering har valgt at udskifte en række prokurdiske borgmestre, efter at de er blevet anklaget for at støtte PKK-bevægelsen.



Det meddeler Tyrkiets indenrigsministerium i en udtalelse mandag.



Det drejer sig om borgmestrene i byerne Diyarbakir, Van og Mardin. Borgmestrene er under anklage for at sprede propaganda på vegne af Kurdistans Arbejderparti, PKK.

PKK betegnes af den tyrkiske regering og flere andre lande som en terrorbevægelse.

Borgmestrene bliver erstattet af guvernørerne i de respektive delstater, hvor byerne ligger, siger ministeriet.

Tyrkiets indenrigsministerium oplyser samtidig, at politiet under operationen mod kurdere, der er mistænkt for at støtte PKK, har anholdt 418 personer i 29 provinser.



Ministeriets meddelelse blev offentliggjort på Twitter.



De tre borgmestre er også anklaget for at være aktive medlemmer af PKK, der i årtier har kæmpet for kurdernes ret til selvstændighed.

18 procent af den tyrkiske befolkning anslås at have kurdiske rødder. Langt størstedelen er bosiddende i den sydøstlige del af Tyrkiet.



Det er langt fra første gang, at den tyrkiske regering går efter prokurdiske politikere.

I 2016 blev to ledere og mindst ni parlamentarikere fra Tyrkiets prokurdiske oppositionsparti HDP anholdt.

De tyrkiske sikkerhedskilder mente, at de havde nægtet at vidne i sager omhandlende forbrydelser forbundet til "terrorpropaganda".

I 2009 idømte en tyrkisk domstol den daværende borgmester i Diyarbakir, Osman Baydemir, ti måneders fængsel for at have spredt propaganda for det forbudte PKK.

Domstolen idømte også borgmesteren i den kurdiske by Batman, Nejdet Atalay, ti måneders fængsel for samme forbrydelse

Samme år blev 23 kurdiske embedsmænd, heriblandt otte borgmestre, sigtet for at have bånd til kurdiske separatister.

PKK, som står på Tyrkiets såvel som en lang række andre landes terrorliste, greb til våben i 1984 for at kæmpe for kurdisk selvstyre.



Konflikten har siden kostet 45.000 mennesker livet.

/ritzau/Reuters

17. SEP 2019 • 18:15 FOR ABONNENTER

'Vi har brug for et kulturhus'

Mest læste

17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER

Kommentar: Københavneri – og dog

16. SEP 2019 • 15:23 FOR ABONNENTER

Fodbolddommer efter 'ensidig' kritik: Hvad vil TV2 opnå?