23. AUG 2019 • 23:39UDLAND

Trump varsler forhøjede toldsatser på varer fra Kina

USAs præsident svarer fredag aften igen på kinesisk varsel om hævede tariffer på amerikanske varer.

USAs præsident, Donald Trump, varsler en forhøjelse af både eksisterende toldsatser og ny told på kinesiske varer.



Det skriver han på Twitter.



Varer fra Kina for 250 milliarder dollar, der i dag er pålagt told på 25 procent, vil fremadrettet skulle toldbelægges med 30 procent.



Den forhøjede told vil træde i kraft 1. oktober.



Den varslede told på varer fra Kina for yderligere 300 milliarder dollar på ti procent vil fra 1. september blive hævet til 15 procent.



Meldingen kommer i kølvandet af, at Kina som modsvar på amerikansk told varslede tariffer på amerikanske varer for 75 milliarder dollar.

- Kina skulle ikke have indført tariffer på 75 milliarder dollar på USAs varer og produkter, skriver Donald Trump på Twitter.

Trump fremhæver, at han i modsætning til tidligere præsidenter ikke vil finde sig i, at USA - ifølge ham - udnyttes af Kina.

- I mange år har Kina (og mange andre lande) udnyttet USA, tyveri af intellektuelle rettigheder og meget mere. Vort land har tabt hundredvis af milliarder dollar om året til Kina uden nogen slutning i syne, tweeter præsidenten.

- I ånden om at sikre retfærdig handel må vi skabe balance i dette meget uretfærdige handelsforhold.

Handelskrigen mellem USA og Kina er dermed for alvor blusset op igen på en dramatisk fredag.

Kina startede med at varsle forhøjede toldsatser på amerikanske varer.



Det fik fredag aften dansk tid Donald Trump til tasterne på Twitter, hvor han "beordrede" amerikanske virksomheder til at trække produktionen ud af Kina og hjem til USA.

- Vores fremragende amerikanske selskaber er hermed beordret til straks at kigge efter alternativer til Kina, inklusive at bringe vores selskaber hjem og producere vores produkter i USA. Jeg vil svare på Kinas tariffer denne eftermiddag, var meldingen fra Trump tidligere på Twitter.



/ritzau/

15. SEP 2019 • 06:37

Skiltet savnes stadig

14. SEP 2019 • 18:19

Samlere samler sig til udstilling

14. SEP 2019 • 18:02

Anna Holm tester formen

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager

Mest læste

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager

14. SEP 2019 • 17:29SPORT

Straffespark gav ét point

12. SEP 2019 • 20:15 FOR ABONNENTER

Et nyt spil er kommet til Bornholm

11. SEP 2019 • 11:27SPORT

Cort med Astana til Canada

11. SEP 2019 • 11:21 FOR ABONNENTER

Lasse Holmgaard tilknyttes Elite Bornholm

11. SEP 2019 • 07:14SPORT

Fine løb på våd travaften