19. SEP 2019 • 09:42UDLAND

Californien fratages ret til at stille miljøkrav til biler

Trump-regeringen raser over, at bilfabrikker indgår aftale om at følge Californiens skrappere krav til biler.

Præsident Donald Trump tilbagekalder Californiens ret til at stille strengere krav til bilers udledninger.



Det sker, efter at Californien har indgået en aftale med store bilfabrikker i USA om at producere mere brændstoføkonomiske biler til det amerikanske marked.

Det har gjort den amerikanske regering rasende.

- Trump-regeringen tilbagekalder Californiens føderale undtagelse for udledninger, for at kunne sikre at der produceres meget billigere biler for forbrugerne, men også for på samme tid at gøre dem SIKRE, skriver Trump i et tweet onsdag.

Det er regeringens påstand, at når man stiller krav om mere miljøvenlige biler, så vil det blive dyrere for forbrugerne. I sidste ende vil det føre til, at folk kører rundt i ældre biler til fare for sikkerheden i trafikken.

- Mange flere biler vil blive produceret under de nye og ens regler, og det betyder flere JOB, JOB, JOB, skriver Trump.

Men i Californien, hvor demokraterne sidder tungt på magten, kaldte guvernør Gavin Newsom forsøget på at undergrave Californiens ret til sætte egne standarder for en "politisk vendetta".

Han lover at bekæmpe Trumps ordre med alle midler ved domstolene.



- Californien vil aldrig nogen sinde vente på at få tilladelse fra Washington til at beskytte børn og familiers sundhed og sikkerhed, sagde Newsom.

Det er bilfabrikkerne Ford, Honda, BMW og Volkswagen, som har indgået en frivillig aftale med Californien. De vil følge delstatens skrappere krav til, hvor meget udstødningen fra bilerne må belaste miljø og klima.



/ritzau/AFP

SENESTE UDLAND

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

13. OKT 2019 • 12:28 FOR ABONNENTER

Delte meninger om Østre Skoles bevaringsværdighed

13. OKT 2019 • 12:24 FOR ABONNENTER

På jagt efter (røver)historier i det gamle arkiv

13. OKT 2019 • 10:37 FOR ABONNENTER

I Sverige er han Mr. 100 procent

Mest læste

13. OKT 2019 • 10:37 FOR ABONNENTER

I Sverige er han Mr. 100 procent