18. NOV 2019 • 06:39UDLAND

Hongkongs højesteret: Maskeringsforbud strider mod forfatning

Maskeringsforbuddet i Hongkong er i strid med den såkaldte Basic Law, vurderer højesteret.

Højesteret i Hongkong fastslår mandag, at et maskeringsforbud er i strid med forfatningen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er endnu uvist, hvilke konsekvenser kendelsen får for maskeringsforbuddet.



Det var en gammel lov fra kolonitiden, som kun bruges i særlige nødstilfælde, som blev aktiveret for at retfærdiggøre forbuddet i Hongkong.

Men den er i strid med Hongkongs "mini-forfatning", den såkaldte Basic Law, fastslår højesteret.

Det var under Basic Law, at Hongkong i 1997 overgik fra at være en britisk kronkoloni til at være en særlig, administrativ region i Kina.

Maskeringsforbuddet trådte i kraft i oktober i år.

Demonstrationerne i Hongkong begyndte i juni som følge af et kontroversielt lovforslag. Forslaget ville gøre det muligt at udlevere borgere fra Hongkong til retsforfølgelse i Kina. Det er siden blevet droppet.



Protesterne er dog i stor stil fortsat på gaderne og retter sig mod det kinesiske styre.

/ritzau/

Mest læste

DØGNETS MEST LÆSTE

UGENS MEST LÆSTE

MÅNEDENS MEST LÆSTE

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet