Vinden er frisk til kuling fra vest og nordvest, stedvis kan den endda være hård til stormende kuling med vindstød af stormstyrke.
I eftermiddag aftager bygerne, og temperaturen lander mellem 15 og 19 grader.
I aften bliver det mest tørt med sol og i nat til dels klart vejr. Temperaturen falder til omkring 14 grader, og vinden bliver frisk omkring nordvest. Ved kysterne kan det være mere blæsende.