Tirsdag 21. juli fortsætter Skt. Nicolai Kirkes Orgelfestival i Rønne med en koncert ved Birgitte Ebert.På programmet er dansk og tysk romantisk musik af blandt andre Niels W. Gade, Rued Langgaard og Franz Liszt. Ebert er tidligere domorganist i Ribe og modtog i år Frobenius-fondens Store Pris.
Der er orgelkoncerter i kirken hver tirsdag hele sommerferien. Entréen er fri.