Beruset mand kørte ind i vejskilt udenfor Rønne

10. FEB 2019 • 10:19 • AF REDAKTIONEN

Beruset mand kørte ind i vejskilt udenfor Rønne

En 59-årig mand kørte lørdag aften kort efter klokken 21 ind i et vejskilt på Almindingsvej-Snorrebakken udenfor Rønne.

Politiet blev tilkaldt, og da betjentene ankom, så de tegn på, at manden var beruset. Han blev derfor sigtet for spirituskørsel og blev først løsladt, efter at han havde afleveret en blodprøve.

Den 59-årige kan nu sandsynligvis se frem til en bøde efter uheldet, der kun medførte mindre materielle skader.