Nye ejere på Lyngholt Camping
De nye ejere (til højre) rykker ind på Lyngholt allerede nu. Eget foto

23. FEB 2019 • 08:25 • AF REDAKTIONEN

Nye ejere på Lyngholt Camping

Pia og Werner Pass har solgt Lyngholt Familiecamping til Sanna Nielsen og Michael Andersen.

De nye ejere har købt pladsen per 30. november men flytter til Lyngholt nu, og Michael Andersen bliver ansat for sæsonen. På den måde kan de snart tidligere ejere hjælpe det nye værtspar i gang, lyder det fra parterne i en pressemeddelelse.

Det bliver Michael, der kommer til at stå for den daglige drift, mens Sanna fortsætter sit nuværende arbejde som lønmodtager i kommunen.

– Det nye samarbejde er allerede startet, vi er sammen på årets store feriemesse i Herning, lyder det.

Tredje generation takker af

Pia er tredje generation på Lyngholt, hvor der siden 1956 har været drevet campingplads. I 1990 overtog Pia og Werner pladsen, og det er blevet til 28 år som værtspar.

Pia og Werners børn har andre planer, og det har derfor været vigtigt for dem at finde de rigtige købere til deres livsværk.

Handlen er formidlet af Carsten Schou, EDC BornholmerBo.