Bilist bragede gennem Almindingen i tåge
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

22. MAR 2019 • 08:21 • AF REDAKTIONEN

Bilist bragede gennem Almindingen i tåge

En færdselspatrulje fra Bornholms Politi udførte torsdag morgen hastighedskontrol i Almindingen, hvor tågen lå tæt i skoven.

Ikke alle bilister havde afpasset hastigheden til forholdene, og tre står til klip i kørekortet for endda at have kørt hurtigere end de tilladte 70 kilometer i timen.

En bilist blev målt til hele 115 kilometer i timen, oplyser politiet.