Læserbrev: Ministeren interesserer sig mest for Jylland
Foto: Berit Hvassum

23. MAR 2019 • 10:06DEBAT • AF MICHAEL SØRENSEN

Læserbrev: Ministeren interesserer sig mest for Jylland

LÆSERBREV
Hvad er det, der lugter af tis, starter med P, slutter med K og har I i midten? Politik.

Vores demokrati bygger i stort omfang på lokalkendskab og relationer til de personer, der stiller op til valg.

Ofte er det således, at det er store interesser, de valgte politikere skal varetage. Resultatet bliver nogle gange en politisk rævekage.

I disse dage nærmer et folketingsvalg sig, og nu er det ved at være tid til at gøre regningen op.

Jeg er eksilbornholmer, men har stadig store interesser for min fødeø, Bornholm. I lang tid har jeg forsøgt at undertrykke mine bekymringer, men nu må jeg også til orde.

Min forundring er stor, men ikke overraskende, da jeg læste at vores trafikminister, Ole Birk Olesen, har godkendt en omfartsvej til Mariager – prisen er næsten 40 millioner kroner.

Den selvsamme minister har også været politisk ansvarlig for færgeudbuddet til Bornholm og efterfølgende godkendt salget af rederiet Færgen til Molslinjen.

Det lugter unægteligt af, at vi har en politisk rævekage, hvor der er payback til vælgerne i Østjylland, hvor ministeren har stor tilknytning til. Bornholm og bornholmerne interesserer ham ikke, hvorimod en omfartsvej i Mariager har høj prioritet.

Da bornholmske politikere inviterede på en tur med hurtigfærgen i starten af marts måned, glimrede han med sit fravær. Der var ingen politisk interesse i at møde bornholmerne.

Michael Sørensen
Steenstrups Alle 17, 1. tv.
Frederiksberg