Express 1 måtte vende om for at hjælpe nødstedt sejlbåd
Foto: Berit Hvassum

14. APR 2019 • 14:18 • AF REDAKTIONEN

Express 1 måtte vende om for at hjælpe nødstedt sejlbåd

Hurtigfærgen Express 1 måtte søndag eftermiddag vende om for at yde assistance til en nødstedt sejlbåd.

Det skete på turen mod Rønne med planlagt ankomst klokken 13.50.

Express 1 vendte om og sejlede den modsatte vej, inden aktionen blev afblæst, fortæller Torben Bo Florin på passagerforeningens facebookside.

Manøvren betød små tre kvarters forsinkelse for hurtigfærgen, oplyser Molslinjen.