Årets første studenter har fået huer på
Andreas Lau Hansen (HTX), Jonas Myhre Schiøtt (STX), Simone Emilie Kofoed Olssen (HHX) og Josefine Kristine Hansen (HF) sammen med campusdirektør Inge Prip. Foto:Berit Hvassum

24. JUN 2019 • 10:40 • AF MIE MØLBAK

Årets første studenter har fået huer på

For første gang kunne de første studenter fra alle fire gymnasieuddannelser samles til fælles foto og flaghejsning på det nye campus.

Det oplyser Campus Bornholm i en pressemeddelelse.

De første studenter, der fik huerne på mandag var Andreas Lau Hansen fra HTX, Jonas Myhre Schiøtt fra STX, Simone Emilie Kofoed Olssen fra HHX og Josefine Kristine Hansen fra HF.

Alle årets studenter fejres med dans om springvandet og hestevognskørsel på torsdag klokken 12.00 med afgang fra Campus Bornholm.