Wonderfestiwall dedikerer ny flot film om ildsjæle til P.K. Rasmussen
Fra filmen

23. JUL 2019 • 10:44 • AF REDAKTIONEN

Wonderfestiwall dedikerer ny flot film om ildsjæle til P.K. Rasmussen

Musikfestivalen Wonderfestiwall, der afvikles på Hammeren om en lille måneds tid, er ude med en ny kortfilm, som hylder frivilligheden og de mange ildsjæle, der hver dag kæmper for at skabe liv på Bornholm.

Festivalen selv gør brug af 700 frivillige og mangler stadig folk, der har lyst til at give en hånd, til årets festival.

– Så har du tid og lyst, så meld dig under faner på vores hjemmeside, lyder det fra Wonderfestiwall.

Den nye kortfilm hedder Kampen og er den tredje i rækken med Preben Harris i hovedrollen.

– Det har været en omfattende film at producere. Med filmen ønsker vi at sige, at uden de frivillige er der ingen kunst og kultur på Bornholm. Så værn om dem, sæt pris på dem og lad os i sammen løfte i flok. De mørke kræfter tager det ofte som en selvfølge. Støt det frivillige initiativ praktisk og økonomisk, lyder det i en pressemeddelelse.



– Filmen er samtidig dedikeret til en ægte ildsjæl, der netop er gået bort. Preben Kruse Rasmussen har igennem hele sit liv været noget for en masse andre mennesker end ham selv, og han har i den grad også været noget særligt for hele Wonder-familien. Det sidste Preben og hans drenge hjalp med, var tilblivelsen af denne film. Han nåede desværre ikke selv at se filmen, hvor han selv medvirker, men vi er sikre på, at han ville have glædet sig over resultatet. Hele foreningen bag festivalen vil gerne benytte lejligheden, til at sige et sidst tak med denne film.