'Hvordan kan de acceptere sådan en fejlfarve?'
Foto: Torben Aggerbeck

5. AUG 2019 • 16:31DEBAT • AF TORBEN AGGERBECK

'Hvordan kan de acceptere sådan en fejlfarve?'

LÆSERBREV
For nogle år siden måtte Bornfiber fjerne cirka en halv meter af den røde asfalt i vores "2 i 1-vej" for at kunne grave kablet ned til fiberforbindelsen.

Vi fik at vide, at man desværre ikke lige derefter kunne få den røde asfalt, så man blev nødt til at lægge almindelig sort asfalt på et stykke tid. Der gik så tre år, inden man kunne lægge rød asfalt på. Det sorte blev fræset væk, og der blev lagt ny – ja for at sige det lige ud – en gang lortebrun asfalt, som aldeles ikke matcher den røde.

Hvordan kan Vej og Park acceptere en sådan fejlfarve? Det har vel kostet en formue at lave. Det havde næsten været pænere at beholde den sorte kontrastfarve.

Torben Aggerbeck
Bølshavn 43, Svaneke