10 bilister kørte for stærkt ved Aakirkeby

8. OKT 2019 • 09:02 • AF REDAKTIONEN

10 bilister kørte for stærkt ved Aakirkeby

Mandag blev 10 bilister desuden taget i at køre for stærkt på Nexøvej øst for Aakirkeby. Den højeste hastighed blev målt til 101 kilometer i timen et sted, hvor grænsen er 80.

På Rønnevej ved Nylars kørte yderligere to bilister for hurtigt. Den ene af bilerne kørte 91 kilometer i timen et sted, hvor den højeste tilladte hastighed er 70.

Desuden er et havehegn på Smålandsvej i Rønne mandag mellem klokken 8 og 14 blevet påkørt og ødelagt. Bornholms Politi hører gerne fra eventuelle vidner til påkørslen.