Etape Bornholm har for første gang rundet 3.000 tilmeldte deltagere.
Voksenløbet over fem dage er nu udsolgt, og interessen for børneløbet over tre dage har også været stor i år. Kun tre pladser i børneklassen blev ikke solgt, inden det traditionsrige løb blev sat i gang mandag aften i Hasle.
Det er også muligt at deltage i enkelte etaper - dog kun mandag i Hasle, onsdag i Almindingen og fredag i Rønne. Med de mange enkeltdagsløbere er det samlede antal tilmeldte nu oppe på 3.006.
Viking Atletik har fortsat over 70 billetter til salg til både 3. og 5. etape, så rekorden kan blive forbedret yderligere i 2026-udgaven.
Viking Atletiks formand, Claus Clausen, stod klar med kameraet på opløbsstrækningen i Hasle. Han var forud for løbet spændt på, om det samlede deltagerantal i år ville runde 3.000. Foto: Jakob Nørmark