Held og lykke - vi misunder jer ikke

Jesper Dollerup Merved

Journalist

Torsdag og fredag samles politikerne i Økonomiudvalget på Snorrebakken for at lægge det puslespil, som de færreste politikere i en presset kommune som vores drømmer om, men som alle har pligt til at få til at gå op: budgettet.

Der er god grund til at ønske forhandlerne held og lykke med opgaven. Og ærligt talt. Vi misunder dem ikke.

På overfladen kunne man ellers fristes til at drage et lettelsens suk og juble over mandagens nyhed om, at Bornholm modtager 110 millioner kroner i statsligt særtilskud – 10 millioner mere end forventet.

Sammen med forbedrede skatteberegninger og droppede anlægsprojekter har det midlertidigt fjernet den mest brændende platform for 2027.

Men det er en stakket frist. Og det ved politikerne godt.

For ser man blot to-tre år frem i tiden, lurer mørke skyer i horisonten. Ubalancen vokser støt, og Bornholm står over for en demografisk virkelighed med færre børn, færre i den arbejdsdygtige alder og markant flere ældre.

Vores nuværende kommunale struktur er bygget til en ø med langt flere indbyggere, end vi har i dag. Det er netop i det felt, den politiske splid og det svære valg opstår.

På den ene side står Dansk Folkeparti med et ønske om rettidig omhu og vil lukke fire til fem børnehuse frem mod 2030 for at tilpasse strukturen til børnetallet.

På den anden side står Socialdemokratiet, der vil friholde børne-, kultur- og lokalområdet for barske nedskæringer og i stedet lægge langsigtede, strategiske intentioner.

Og midt i det hele sidder en debuterende borgmester, Frederik Tolstrup, der skal forsøge at samle en splittet konstitueringskreds om et fælles forlig. Det er en opgave af de helt svære, for når holdningerne er så grundlæggende uenige, siger det sig selv, at alle umuligt kan få deres vilje hele vejen igennem.

Det nemmeste ville være at skubbe problemerne foran sig. At lukke øjnene, glæde sig over det midlertidige pusterum i 2027 og lade de svære beslutninger ligge til næste år. Det har politikere på Bornholm gjort før.

Men det har bornholmerne ikke brug for. Vores børnehuse, lokalsamfund og folkevalgte har brug for arbejdsro og en klar retning. Hvis man blot lapper huller fra år til år, hænger usikkerheden som en permanent dyne over forældre, medarbejdere og lokalsamfund.

Opgaven på Snorrebakken i denne uge er enorm. Rigtig god arbejdslyst!