Når naturen skal beskyttes mod naturen

Jesper Dollerup Merved

Journalist

Naturforvaltning er ikke altid et spørgsmål om at lade stå til. En stor tak skal lyde til de bornholmske jægere, der gør det beskidte arbejde for os alle.

Det er ikke hver dag, man kan skrive, at flere jægere med geværer, fælder og alarmer er godt nyt for naturen.

Men det er det i dette tilfælde.

For minken hører ikke hjemme i den bornholmske natur. Den er en invasiv art, og når den først har etableret sig, kan det få alvorlige konsekvenser for de arter, der faktisk hører til her.

Derfor er der grund til at sende en stor tak til de frivillige bornholmske jægere, der bruger deres fritid på at bekæmpe minkbestanden. Det er et arbejde, som næppe giver mange klapsalver. Tværtimod kan det være svært at forklare, hvorfor det er nødvendigt at slå dyr ihjel for at passe på naturen.

Men naturforvaltning er ikke altid et spørgsmål om at lade naturen passe sig selv.

Nogle gange er vi nødt til at gribe ind, netop fordi vi selv har påvirket naturen historisk. Minken blev oprindeligt indført til pelsproduktion og slap senere ud i den danske natur. Den har ingen naturlige fjender her og har derfor fået nogle levevilkår, som den oprindelige danske fauna ikke nødvendigvis kan konkurrere med.

På Bornholm er problemet særligt tydeligt. Vi er en ø, hvor havne, kyster, vandløb, sommerhuse og natur ligger tæt på hinanden. Her møder minken både mennesker og et rigt dyreliv. Og selv om Naturstyrelsen understreger, at de stigende fangsttal ikke nødvendigvis betyder, at bestanden vokser – flere fælder og flere jægere betyder naturligvis også flere fangster – er konklusionen den samme: Der er brug for en vedvarende indsats.

Det er derfor opløftende, at indsatsen faktisk er blevet styrket. Minkbanden er vokset markant, borgerne indberetter flere observationer, og Naturstyrelsen stiller udstyr og ressourcer til rådighed.

Det er sådan, naturforvaltning også ser ud.

Ikke nødvendigvis som store nationale naturprojekter eller højtidelige målsætninger, men som mennesker, der tager ansvar for et konkret problem lige dér, hvor det findes.

Martin Nielsen og de andre frivillige kan ikke alene udrydde minken fra Bornholm. Men de kan gøre en forskel. Og det fortjener respekt.

For når vi ønsker en rigere bornholmsk natur med flere fugle, padder og fisk, må vi også være villige til at gøre det nødvendige for at beskytte den.