OVERBLIK: Hundredvis af udlændinge er savnet efter oversvømmelser i Nepal
Enorme mængder vand og mudder har med stor kraft ramt grænseområde mellem Nepal og Tibet. Turister er savnet.
Hundredvis af udenlandske turister er savnet i Nepal efter de voldsomme oversvømmelser, der ramte grænseområdet mellem Nepal og Tibet onsdag.Mindst 160 mennesker har mistet livet i Nepal og Tibet, men dødstallet ventes at stige.
De præcise tal for antal savnede fra hvert land er fortsat uklare.
Her er et overblik over udlændinge, som fortsat ikke er fundet:
* INDIEN
142 indiske statsborgere er ifølge Nepals turistmyndighed savnet, skriver AFP. De befandt sig i Nepal med tre rejsebureauer. En talsperson for Nepals nationale turistorganisation siger ifølge nyhedsbureauet AP, at 133 indere er savnet.
* UKRAINE
Ukraines udenrigsministerium siger på baggrund af oplysninger fra Nepals politi, at 53 ukrainske statsborgere er savnet. Det skriver AFP.
* MALAYSIA
17 malaysiere er ifølge AFP meldt savnet.
* STORBRITANNIEN
12 britiske statsborgere, der rejste med et rejsebureau, der arrangerer trekking i Himalaya-regionen, er meldt savnet ifølge AFP. Nyhedsbureauerne Reuters og AP skriver, at i alt 33 briter er savnet.
* SYDKOREA
Det har ikke været muligt at få kontakt til mindst otte sydkoreanere, der arbejdede på et vandkraftværk i området, skriver flere medier.
* SYDAFRIKA
Fire sydafrikanere, der rejste med det samme rejsebureau som flere af de savnede briter, er også meldt savnet ifølge AP.
* USA
Tre amerikanske statsborgere er meldt savnet, skriver AFP. En talsperson for Nepals nationale turistorganisation siger ifølge AP, at 47 amerikanere er savnet.
* PORTUGAL
En kvinde og en mand er forsvundet i oversvømmelser, siger Portugals udenrigsministerium ifølge AFP.
* AUSTRALIEN
34 australiere er meldt savnet, siger Australiens premierminister, Anthony Albanese, ifølge AFP.
* HOLLAND
Én hollandsk statsborger er forsvundet, skriver AFP.
* CANADA
24 personer fra Canada er ifølge AP savnet. Oplysningerne kommer fra talspersonen for Nepals nationale turistorganisation.
* BELGIEN
Belgiske myndigheder kan ikke få kontakt til mindst tre af landets statsborgere, skriver CNN.
* RUSLAND
Den russiske ambassade i Nepal siger ifølge CNN, at man har mistet kontakten til fire russiske statsborgere i de berørte områder.
ANDRE LANDE
* Flere rejsebureauer oplyser ifølge AFP, at en række andre udenlandske turister også er savnet, men at deres nationalitet ikke er blevet bekræftet. De savnede omfatter ifølge AFP 111 personer, der var afsted med tre rejsebureauer med base i Nepals hovedstad, Kathmandu.
RITZAU
