Som køkkenchef for Kadeau er Nicolai Nørregaard en af hovedkræfterne bag et af de steder, folk kommer til Bornholm for at opleve. Selv fremhæver han en række andre steder her på øen, som er værd at besøge.
Det fortæller avisen Financial Times.
Skal man have noget at spise, nævner Nicolai Nørregaard Svaneke Brød, Flor Deli, Hasle Røgeri og Aarsdale Røgeri & Bistro, og inden for kunsthåndværk fremhæver han Lov i Listed, Hjorths Keramikfabrik og Baltic Sea Glass.
Bornholms Kunstmuseum og Galleri Sonja får også pæne ord med på vejen, og Jomfrugård Strand tæt på Kadeau nævner han som sit yndlingssted at bade. Endelig bliver Strandhotellet Sandvig omtalt som et godt sted at overnatte.