Cykelholdet BHS - PL Beton Bornholm var med i feltet, da der torsdag blev kørt Hadsten Gade Grand Prix 2026.
På Facebook beskriver holdet det som Danmarks hårdeste gadeløb, der er både brutalt og intenst.
"I et felt fyldt med store profiler som Kasper Asgreen, Anthon Charmig og Anders Foldager kørte vores egen Marcus Sander Hansen sig helt op på andenpladsen efter en benhård finale", fortæller BHS - PL Beton Bornholm.
Ifølge det lokale cykelhold var det et løb med fuld gas, tekniske sving og regn på de sidste omgange, hvor Marcus Sander Hansen altså leverede en præstation i det, holdet kalder absolut topklasse.