Tilsyn med kommuner og regioner skal forbedres efter kritik

Mangler i Ankestyrelsens tilsyn på socialområdet skal forbedres, fremgår det af lovforslag, som er i høring.

Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner på socialområdet har i flere år været utilfredsstillende med dårlig sagsbehandling og lange sagsbehandlingstider til følge.

Efter kritik fra Rigsrevisionen sidste år skal et nyt lovforslag forbedre tilsynet i fremtiden.

Det meddeler økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF), der mandag sender lovforslaget i høring. Ifølge hende skal borgerne kunne stole på, at "myndighederne følger loven, og at man får den hjælp, man har ret til".

- Det gælder for os alle, men det er særlig vigtigt for mennesker, som er afhængige af, at vores velfærdssystem fungerer - børn, udsatte familier, mennesker med handicap og ældre.

- Deres retssikkerhed kommer i første række, siger hun i en pressemeddelelse.

Indtil nu har det været sådan, at Ankestyrelsen, der hører under Økonomi- og Indenrigsministeriet, selv har kunnet vælge, hvilke sager den vil føre tilsyn med.

Fremover skal de mest alvorlige tilsynssager og sager om borgeres retssikkerhed prioriteres.

Ankestyrelsen skal også være bedre til at følge systematisk op, så kommuner og regioner overholder nødvendige frister, hvilket styrelsen ikke har gjort hidtil.

- Konsekvensen herved er, at kommuner og regioner kan have en ulovlig praksis i længere tid, hvilket svækker borgernes retssikkerhed, fremgår det af lovforslaget.

Tilsynet skal ligeledes kunne give et juridisk bindende påbud med en konkret frist og angivelse af, hvad en kommune eller region skal gøre bedre.

Hvis påbud ikke bliver fulgt, skal det kunne resultere i tvangsbøder.

Det har indtil nu været muligt at udstede tvangsbøder, men kun hvis tilsynet har vurderet, at der har været tale om bevidste beslutninger fra en kommunes side.

Dårlig sagsbehandling i sig selv har ikke været nok til at udløse en tvangsbøde, fremgår det af Rigsrevisionens rapport fra sidste år.

Rigsrevisionen kom sidste år frem til, at Ankestyrelsens tilsyn på socialområdet var utilfredsstillende. "En betydelig del" af de sager, der blev undersøgt, tog over otte måneder at sagsbehandle.

Ankestyrelsens tilsyn har ikke en lovbestemt sagsbehandlingstid, men kun en forventet sagsbehandlingstid, som er på otte måneder.

Rigsrevisionen konkluderede, at i 2023 blev den forventede sagsbehandlingstid på otte måneder ikke overholdt i 34 procent af sagerne, mens det var tilfældet i 25 procent af sagerne året efter.

Begge år var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for undersøgte sager på et år, hvor borgere altså måtte vente på at få et svar fra Ankestyrelsen.

Det fremgår af lovforslaget, at der ikke bliver sat flere penge af til de nye opgaver, der "skal kunne rummes inden for Ankestyrelsens gældende bevilling".

Lovforslaget er lavet i forlængelse af den politiske aftale, som den daværende SVM-regering i februar indgik sammen med otte andre partier i Folketinget.

Loven skal træde i kraft 1. juli 2027, og effekten af den skal evalueres med udgangen af 2028.

RITZAU